Næstved: Politiets specialpatrulje ransagede torsdag eftermiddag en lejlighed i Næstved.
Hos den 25-årige beboer fandt betjentene 0,3 gram kokain, et gram hash og anabolske steroider i form af både tabletter og ampuller.
Den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler.