Næstved: Politiet standsede i går formiddag en 16-årig fyr fra Næstved på Hvedevænget i Næstved.
Den 16-årige virkede noget nervøs ved synet af betjentene, som besluttede at visitere ham. Det viste sig, at han havde 9,7 gram hash i den ene lomme, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.