16-årig dømt efter vandvidskørsen i en Lamborghini

Helsingør: En 16-årig dreng blev i går idømt 60 dages betinget fængsel efter han i juli måned sidste år kørte galt i en Lamborghini Murcielago i Helsingør.

Den 16-årige blev også frakendt førerretten i et år. Det betyder, at den unge mand ikke får lov til at køre bil som 18-årig. Dertil kommer en bøde. Det skriver Ekstrabladet.dk.

Dommen faldt fredag i Retten i Helsingør.

Øjenvidner har fortalt politiet, hvordan den sorte Lamborghini Murcielago havde kørt hurtigt og hasarderet inden ulykken, som skete på Kingosvej. Her ramte bilen et vejskilt, som blev kastet næsten 60 meter gennem luften og ramte en bil.

Lige efter ulykken påstod drengens bedstefar, at det var ham, som havde kørt ulykkesbilen. Øjenvidner kunne dog afvise bedstefaderens forklaring og i stedet pegede de på den 16-årige dreng som føreren af bilen.

Læs også:
16-årig kvæstet i ulykke med Lamborghini (08.07.2010)
Lokalavis: 16-årig sad bag rettet i forulykket Lamborghini
Video: Smadret Lamborghini efter uheld i Helsingør (eksternt link).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.