26-årig dømt for skyderi på åben gade og groft røveri




En 26-årig mand er blevet fundet skyldig i drabsforsøg ved at have afgivet to skud på åben gade.

Skyderiet fandt sted nytårsaften 2016/17 i Sjællandsgade på Nørrebro. Ingen personer blev ramt af skuddene.

Den 26-årige er samtidig blevet fundet skyldig i flere andre forbrydelser, herunder våbenbesiddelse og et groft røveri begået i Ringsted den 10. januar sidste år.

Københavns Byret idømte manden otte år og syv måneders fængsel.

Senioranklager Andreas Emil Christensen udtaler:

– Der er tale om flere grove forbrydelser begået inden for meget kort tid. Derfor kan jeg kun være tilfreds med, at den 26-årige mand nu er blevet idømt en længerevarende fængselsstraf, siger senioranklager Andreas Emil Christensen.

Personlig konflikt lå bag skyderiet
Det var tilsyneladende et personligt uvenskab, som kulminerede med skyderiet i Sjællandgade den 31. december 2016.

Københavns Politi betragter således ikke episoden som et bandeopgør.

De tekniske undersøgelser har fastslået, at der blev afgivet mindst tre skud med to forskellige våben.

Den 26-årige mand erkendte i retten at have affyret to af skuddene. Han forklarede dog, at der alene var tale om skræmmeskud.

Manden ankede på stedet dommen til landsretten.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.