1. maj 2024

Fredagens døgn var kun fem minutter gammel, da en 46-årig mand fra Nakskov blev udsat for røveri på åben gade.

Manden kom gående ad en sti ved Tornskadevej i Nakskov, da han blev passet op af en anden mand, som spurgte om han havde nogle smøger, som han kunne få, men pludselig trak manden en jagtkniv og truede den 46-årige med at ”snitte ham op”, hvis han ikke udleverede sin pung.

I første omgang ville den 46-årige ikke lige gøre det, men efter kort tid blev han klar over, at det var alvor, og han udleverede derfor sin pung med indhold af kontanter og personlige kort, hvorefter manden straks stak i løb.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, ca. 185 cm høj og almindelig af bygning, iført blå cowboybukser og sorte sko og bar briller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.