Kalundborg: Torsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en skovløber, der i en skov på Røsnæsvej havde hørt skud.
Da han undersøgte forholdet, traf han fire mænd som stod ved en bil. Den ene mand bad skovløberen forsvinde fra stedet, hvilket han gjorde.
Han havde dog taget reg.nummeret på bilen.
Kort efter traf politiet bilen med de fire mænd i Kalundborg. Ved ransagning af bilen fandt politiet en jagtriffel med ammunition i bagagerummet.
De fire mænd, som er i alderen fra 35 til 55 år og alle fra Kalundborg, blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
De sidder i skrivende stund stadig anholdt, mens politiet undersøger sagen nærmere. Politiets juristvagt vil vurdere, om mændene skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
One thought on “Fire mænd med våben”