Vejby: Kort efter klokken 21 i aftes blev en 48-årig mand dræbt i en trafikulykke på Møngevej i Vejby i Nordsjælland.
En 20-årig mand fra Helsinge kom kørende nid vest ad Møngevej med høj hastighed. Den 20-årige overhalede en anden bil over dobbelte spærrelinjer og på en bakketop. Under den hasarderede overhaling kørte han frontalt ind i en modkørende knallert, ført af en 48-årig mand fra Vejby.
Den 48-årige blev dræbt ved ulykken.
Den 20-årige stak af fra stedet efter ulykken, men meldte sig selv senere til politiet. Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve.
Ulykkestedet var afspærret i flere timer mens politi og redningsmandskab arbejdede påp stedet.
Den 20-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.
One thought on “Knallertkører dræbt i ulykke”