Politiet opretter visitationszone i Ishøj

Ishøj: Københavns Vestegns Politi oprettede i går visitationszone i området omkring Ishøj Bycenter og tilstødende bolig og –industriområder.

Visitationszonen er afgrænset:
Mod vest af Lille Vejleå – kommunegrænsen til Greve
Mod nord af Køge Bugt Motorvejen
Mod øst af Store Vejleå – kommunegrænsen til Vallensbæk
Mod syd af Ishøj Strandvej

Zonen gælder til og med mandag den 8. marts 2010 kl. 18.00 og betyder, at politiet uden videre kan visitere personer samt undersøge tøj, genstande og køretøjer for våben.

Oprettelsen af visitationszonen skyldes en tilspidset konflikt mellem bandegrupperinger i Ishøj og Hundige området. Senest den 2. februar 2010 blev der affyret skud i Ishøj Bycenter, hvor en person blev ramt i låret, samt fundet skydevåben ved ransagning af et værested i kommunen, som er tilholdssted for den ene part i skyderiet.

Det vurderes på den baggrund, at der er forøget risiko for, at der i dette område vil blive foretaget handlinger, som indebærer nærliggende fare for personers liv, helbred eller velfærd, oplyser Københavns Vestegns Politi.

I relation til samme bandekonflikt er der også i Midt- og Vestsjællands Politi indført visitationszone i Greve Nord.

Læs også: Politiet indfører visitationszone i Greve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.