En 20-årig mand fra Præstø blev ved 3-tiden i nat anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at en bil var kørt ind i et træ på Kildegårdsvej uden for Præstø.
En alkometertest viste, at den 20-årige havde en promille, der var noget over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Den 20-årige blev efterfølgende kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Nykøbing F., hvor der ved samme lejlighed blev taget en blodprøve.