I går morges kom en 46-årig mand fra Sorø kørende ad Reerslevvej uden for Ruds-Vedby, da han blev standset af en mand, der stod midt på vejen.
Den pågældende slog uden varsel det ene sidespejl i stykker på varebilen, og der opstod noget tumult.
Pludselig rakte manden ind i bilen og greb et topnøglesæt, men det ville den 46-årige forhindre. Den anden bed imidlertid den 46-årige hårdt i tommelfingeren, så han slap, og derefter stak den anden mand af fra stedet i retning mod Ruds-Vedby – med topnøglesættet.
Han beskrives som en 20-40 årig dansk mand, omkring 185-190 cm høj og tynd med kort, karseklippet, mørkt hår. Han havde en grøn jakke og grønne eller mørke shorts på.