En 20-årig mandlig bilist fra Frederikssund blev torsdag formiddag sigtet for narkokørsel.
Den 20-årige blev standset kort før klokken 10.30, da han kom kørende ad Frodebjergvej i Ølstykke.
Udover en sigtelse for narkokørsel blev han også sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt kørekortet.
Bilens ejer blev endvidere kontaktet og sigtet for at have overladt sin bil til en person uden førerret.