Tidligt onsdag morgen blev Bog&Ide i Dianalund Centeret udsat for røveri.
Da personalet var ved at åbne butikken kom en mand ind gennem en bagdør og truede med en stor kokkekniv. Det lykkedes ham at få to dåser tobag med som udbytte, hvorefter han forsvandt til fods i retning mod Holbergsvej.
Røveren beskrives som: Udenlandsk mand på ca. 28 år, 180-190 cm høj, spinkel af bygning, kort sort hår og skæg i ansigt. Han var iført mørk jakke og sorte cowboybukser og havde en kokkekniv med bladlængde på ca. 20 cm med. Røveren bar et guldarmbånd/-ur på højre arm.