Tirsdag morgen måtte badegæsterne i svømmehallen på Antvorskov Allé i Slagelse evakueres.
Det skete efter et kemikalieudslip, som blev anmeldt til politiet klokken 6.26.
17 personer blev kørt til kontrol på skadestuen i Slagelse på grund af åndedrætsbesvær.
Det har efterfølgende vist sig, at ingen af de 17 er kommet alvorligt til skade.
Udslippet gjorde, at en del af området var afspærret i tiden fra 6.35 og det meste af formiddagen og et nærliggende plejehjem blev rutinemæssigt bedt om at holde vinduer og døre lukket og slukke for ventilationsanlæg.
Beredskabsstyrelsen har dagen i gennem undersøgt omstændighederne nærmere og det viste sig, at der var tale om et udslip af klorgas fra en tank i svømmehallen.
– Der er tale om en leverance af klor, hvor en ellers normal procedure går galt. Leverandøren fylder ved en fejl cirka 50 liter klor i en tank med cirka 250 liter svovlsyre, og det udvikler så giftige klordampe, siger politikommissær Flemming B. Jensen.
I svømmehallen befandt sig 17 personer, hvoraf nogle fik besværet åndedræt, og det blev besluttet at køre alle 17 tilakutafdelingen på Slagelse sygehus forrutinemæssig kontrol. Det har efterfølgende vist sig, at ingen af dem er kommet alvorligt til skade.
Nu forestår et rensningsarbejde i svømmehallen, der stadig er lukket, og der er også stadig afspærringer i området umiddelbart omkring svømmehallen. Politiet er i gang med tekniske undersøgelser, men faren er altså drevet over i denne omgang.
– Lige nu bliver de cirka 300 liter kemikalier sikret, og så bliver de kørt til kommunekemi i Nyborg (EKOKEM) med særtransport. Det er skrappe sager, og i og omkring svømmehallens område blev der målt et luftindhold af klor, som var otte gange højere end normalt, fortæller Flemming B. Jensen
Kommunen: Svømmehallen åbner i morgen
På Slagelse Kommunes hjemmeside kan man læse, at svømmehallen i løbet af i aften får svovlsyre og klor, og at svømmehallen er åben for morgensvømning fra kl. 5.30 i morgen, onsdag.