23. november 2024

Politiet hører gerne fra vidner i en sag fra lørdag morgen, hvor en dieseltyv truede et vidne med kniv.

Episoden fandt sted kort efter klokken 03.30 lørdag morgen, da et vidne opdagede, at der holdt en uvedkommende bil ved en lastbil på en plads på Dalsvinget i Slagelse. Det viste sig at være en mørkklædt mand, der var i færd med at stjæle diesel fra lastbilen og pumpe det over i nogle store plastikdunke.

Vidnet spærrede udkørslen med sin bil, men tyven truede ham med en kniv og tvang ham til at rykke bilen væk, så tyven kunne komme ud. Herefter forsvandt tyven ad Dalsvinget.

Der er kun et sparsomt signalement af tyven: Det var en ung mand, der talte gebrokkent dansk. Han havde helt sort tøj på og var maskeret med en sort maske. Bilen, han kørte i, var en mindre Toyota, måske en Aygo.

Da der blev truet med en kniv, efterforsker Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sagen som et røveri og hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt tidligt lørdag morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.