En mandlig bilejer opdagede torsdag eftermiddag klokken 15.39, at der sad en mand i hans bil og fumlede med tændingslåsen.
Bilen holdt på Oehlenschlægersgade i Slagelse.
Den 55-årige bilejer løb hen til bilen og greb fat i biltyven og fik ham ud på gaden. Tyven nåede dog at give den 55-årige et knytnæveslag i ansigtet, inden han forsvandt i løb fra stedet.
Tyven beskrives som: mand, “narkoman-type”, spinkel af bygning, ca. 190-200 cm høj, dansk af udseende og sprog. Han havde en omvendt blå/rød kasket, blå/rød ishockey trøje og lyse, knælange shorts og hvide kondisko på. Han virkede påvirket og agressiv.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt i området omkring det pågældende tidspunkt.