En lørdag aften i november sidste år optrådte en ung mand meget aggressivt i bussen mod Slagelse.
Den unge mand, der dengang var 20 år gammel, sparkede på bussens døre og endte med at slå en 24-årig mandlig passager fra Hovedstadsområdet i ansigtet med en knytnæve.
Efter 10 måneders grundig efterforskning og omfattende eftersøgning lykkedes det politiet at anholde den nu 21-årige gerningsmand og sigte ham for vold. Det skete klokken 01.14 natten til tirsdag, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.