To biler stødte kort efter klokken seks i morges sammen i krydset Frederiksborgvej/Sognevej i Gundsømagle.
Den ene bil blev ført af en 28-årig mand fra Kalundborg, der kørte mod nord, den anden blev ført af en 53-årig kvinde fra Gundsøgmagle, der kørte mod syd.
Politiet kom frem for at undersøge omstændighederne omkring ulykken, hvor et vidne havde set, at den 28-åriges bil af ukendte årsager var kommet over i den modkørendes vognbane, hvor den snittede.
Den 53-årige kvinde sad teknisk fastklemt i bilen, og den 28-årig slap uskadt fra uheldet.
Brandvæsnet skar den 53-årige kvinde fri, og hun blev tilset i ambulance.
Ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet.
Politiet skal nu finde ud af hvem, der kan stilles til ansvar.