København: Kort før klokken 23 søndag aften blev Københavns Brandvæsen kaldt ud til en brand i en lagerbygning på Smedetoften.
Da brandfolkene kom frem til stedet, kunne de konstatere, at der på bagsiden af lagerbygningen var en kraftig brand, ligesom der også var brand i en affaldscontainer, som stod tæt op ad bygningen.
Brandfolkene trængte ind i bygningen, men måtte opgive at slukke, da de ikke kunne finde en loftslem. Loftet var bygget af blød masonit og overtændte hurtigt. På grund af fare for nedstyrtning, blev røgdykkerne trykket ud og brandvæsnet måtte derefter nøjes med at slukke udefra.
Ifølge Københavns Brandvæsen blev der brugt 5 C-rør, 2 HT-rør samt en vandkanon til slukningsarbejdet.
Der blev udviklet en del røg i området, fordi tagkonstruktionen var med tjærepap.
Den ca. 300 m2 store lagerbygningen, som var delvist bygget af træ og i en étage udbrændte.
Det sidste køretøj fra brandvæsenet forlod stedet kl. 05.30 i morges.