Rødby: En 30-årig palistinænsisk mand blev mandag formiddag taget af politiets udlændingekontrolafdeling, da han forsøgte at komme ind i Danmark ved Rødby Færge.
Manden var med en Eurolines-busn fra Tyskland, og blev fundet i en stikprøvekontrol. Han kunne ikke vise nogen gyldig rejselegitimation.
Den 30-årige blev tilbageholdt og afhørt på politistationen i Maribo, og han afventer nu evt. tilbagesendelse til Tyskland, hvor han tidligere har søgt asyl.