Vild bilkørsel – frygt for pistol

Politiet modtog mandag klokken 20.24 flere anmeldelser fra borgere i Køge, der havde set tre biler køre fra Søparken i høj fart. Ifølge anmeldelserne kørte bilerne blandt andet på fortovet og over for rødt, og der skulle angiveligt være en pistol i den ene bil.

Flere patruljer blev sendt til området og standsede bilen på Københavnsvej.

Ved en afsøgning af området fandt politiet en isoleringskniv og en splatterpistol bag en hæk. Politiet vurderer, at genstandene formentlig var blevet kastet fra bilen.

En 21-årig mand fra Fyn blev sigtet for overtrædelse af knivloven for at have været i besiddelse af isoleringskniven. En 32-årig mand fra Ishøj blev sigtet, efter at politiet fandt en mindre kniv i lommen ved den ene bagdør i bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.