22. november 2024
Politibil Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politibil Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen
En 22-årig mand fra Kalundborg og hans kæreste blev mandag aften overfaldet af en gruppe hætteklædte mænd, der tilsyneladende var sure over den 22-åriges kørsel.

Episoden fandt sted kl. 19.24 da den 22-årige med sin kæreste ko kørende ad Østre Havnevej i Kalundborg. Her kørte en rød Volvo ud fra en tankstation og kørte lige bag ved deres bil.

Parret fortsatte ad Slagelsevej mod syd, og den røde Volvo kørte meget tæt bag ved deres bil, som om den gerne ville overhale, men ikke kunne komme til det på grund af modkørende trafik. Ved en buslomme ud for Engvej kørte den 22-årige ind til siden for at lade Volvoen komme forbi. Volvoen kørte dog ikke forbi, men standsede ud for parret ved buslommen. Ud af Volvoen steg tre personer, som tildækkede deres ansigter med deres hættetrøjer.

Den 22-årige mand havde rullet vinduet ned for at tale med mændene. De tre mænd var ophidsede over den 22-åriges kørsel og tildelte ham flere slag igennem den åbne siderude. Herefter blev parret truet på livet, hvorefter de tre mænd gik tilbage til deres bil.

Den 22-årige og den røde Volvo satte i gang samtidig, hvorunder den 22-åriges bil stødte ind i den røde Volvo, så den fik skader bagpå.

Volvoen kørte herefter fra stedet i retning mod Kalundborg.

Den 22-årige fik ingen alvorlige skader ved overfaldet, men blev tilset på skadestuen.

De tre mænd beskrives som:
A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser, sneakers

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 180 cm, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort hættetrøje trukket op om hovedet og op om næsen, Bevæbning: Et bronzefarvet knojern.

C: Mand, 20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Grå bluse, mørke bukser, sneakers

Politiet efterforsker nu sagen om det grove overfald og søger i den forbindelse vidner og beder derfor borgere, som har set en rød Volvo med skader på bagenden, eller som kan komme med oplysninger om bilen eller de tre beskrevne personer om at kontakte politiet på telefon 114.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.