4. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fredag ved middagstid udspillede sig et slemt tilfælde af vejfrede på motorvejen ved Slagelse.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Ifølge døgnrapporten havde en 50-årig mand tilsyneladende set sig så gal på en lastbilchauffør, at han flere gange med kort afstand kørte ind foran lastbilen og bremsede hårdt op, så bilerne stødte sammen.

Efter sammenstødene kørte begge køretøjer ind i nødsporet. Her gik den 50-årige over til lastbilchaufføren og slog ham adskillige gange med knytnæver og sparkede ham, mens han lå ned.

Politiet blev tilkaldt, og den 50-årige blev anholdt og sigtet for vold, for at have forvoldt fare for liv eller førlighed og efter færdselslovens bestemmelse om vanvidskørsel. Derfor blev hans bil også beslaglagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.