26. november 2024

Skælskør: Tirsdag kl. 15.45 blev der begået røveri mod Skelskør Bank i Algade i Skelskør.

En maskeret mand truede med en pistol personalet til at udlevere penge, som blev lagt i en medbragt rygsæk eller pose.

Han kørte fra banken som passager i en rød Mazda 323 personbil med registreringsnummeret UU36911, som var stjålet i Københavnsområdet og som senere blev fundet.

Røveren beskrives som mand, 20-30 år, 180-190 cm høj. Han var spinkel af bygning og havde 3-4 cm langt strithår. Han var iført en mørkeblå T-shirt med motiv på brystet, mørkeblå træningsbukser med bred, lodret hvid stribe på ydersiden. Han var maskeret med et sort og hvidt partisantørklæde for underansigtet og solbriller.

– rl