23. november 2024

“Der er altid plads til en til der bruger Rexona”, hed det engang i en reklamerne. Og det kunne godt være tanken hos en fører af en varebil, som havde mange flere passagerer med i bilen end tilladt.

Tirsdag aften klokken 19.05 fik politiet en anmeldelse fra en passager, der havde været med på færgen til Rødby, om, at der var en rumænsk varebil med færgen, og at der var steget rigtig mange personer ind i bilen, da færgen ankom til Danmark.

Der var tale om en Mercedes Sprinter, som politiet fik standset på Sydmotorvejen ved Sakskøbing klokken 19.30.

Føreren var en 36-årig rumænsk mand, og i varerummet, hvor der ikke var nogen sæder, sad der 16 passagerer på gulvet. Derudover var der fire, der sad foran i bilen.

Den 36-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser, og efter at han havde betalt en bøde, fik han lov at køre videre – dog kun med de passagerer, der var lovlige sæder til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.