19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Onsdag aften kort efter klokken 20.30 skete et uheld på Tune Landevej, hvor en varebil ramte en modkørende motorcykel med sidevogn i forbindelse med et venstresving i lyskrydset med Grevevej.

Varebilens fører, en 24-årig mand fra Brønshøj kørte frem i krydset og ramte her motorcyklen, der blev ført af en 76-årig mand fra Greve, og med som passager var hans 75-årige kone. Motorcyklen trillede rundt og ægteparret kom til skade ved uheldet.

Politi og ambulance kom frem, hvor de to motorcyklister blev kørt til behandling på sygehuset med tegn på alvorlig tilskadekomst, de havde dog, ifølge politiet, ikke pådraget sig livstruende skader. Bilisten var uskadt.

En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, som blev afspærret.

Politiet optog rapport om uheldet, som skal belyse omstændighederne omkring uheldet, herunder hvilken farve lyssignalet havde ved sammenstødet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.