Vanvidskørsel: 17-årig kørte 142 km/t i byzone – leaset BMW beslaglagt

Mandag aften kl. 19.36 blev en 17-årig mand målt til at køre 142 km/t på Vejrmøllevej i Lynge, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Der var tale om vanvidskørsel, og politiets automatiske trafikkontrol (ATK) stod klar til at dokumentere overtrædelsen.

Den 17-årige fik administrativt inddraget sit kørekort på stedet, og hans fars leasede BMW blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Han kan desuden se frem til en større bøde.

Vanvidskørsel omfatter blandt andet hastigheder på mere end det dobbelte af det tilladte, og konsekvenserne gælder også, selv om man kører i andres biler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.