18. april 2024

Foto: Rolf Larsen

En 42-årig mand fra Stenløse er blevet sigtet for vanvidskørsel efter et færdselsuheld onsdag eftermiddag i Køge.

Uheldet skete kl. 16.15. Her blev en kvindelig bilist påkørt bagfra i et lyskryds på Nordhøj ved Lyngvej i Køge. Den mandlige fører af bilen, der ramte hende virkede virkede påvirket og ville ikke oplyse sit navn, så politiet blev tilkaldt.

Netop som patruljen ankom forsøgte den mandlige bilist at køre fra stedet. Han blev dog stoppet af betjentene, der også testede manden med både et alkometer og et narkometer. Resultatet viste en promille på mere end 2,0 og positiv for euforiserende stoffer.

Den 42-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for vanvidskørsel på grund af den høje promille. Han blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket den 42-årige accepterede. Retten vil senere tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres.

Nu afventer politiet resultatet af blodprøven, hvorefter den 42-årige vil høre mere i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.