Vandskader i underliggende lejligheder pga. defekt pumpe i brusekabine
København: Københavns Brandvæsen måtte til formiddag rykke ud og hjælpe beboerne i en ejendom i Vølundsgade da beboere pludselig fik vandskader.
Brandvæsnet måtte sprænge døren for at få adgang til den lejlighed hvorfra vandet sev ned. Det viste sig at det var en defekt pumpe i en brusekabine, der var skyld i at vand langsomt sev ned i soveværelser, køkken og toilet på 3. og 2. sal.
Brandvæsnet lukkede for den åbne bruser og opsugede ca. 200 liter vand og vejledte derefter beboerne i hvordan det langsomt nedsivende vand opsamles.
– po