Holbæk: En 17-årig kvinde fra Gislinge og en 21-årig mand fra Regstrup blev i nat anholdt i en stjålen rød Daihatsu personbil på Hovedgaden i Regstrup ved Holbæk.
I bilen fandt politiet værktøj til indbrud og da politiet i forvejen kendte den 21-årige som indbrudstyv, besluttede politiet at foretage en ransagning hos den 21-årige.
Undder ransagningen fandt politiet en strømpistol og 1 gram amfetamin.
Det unge par, blev sigtet for brugstyveri og den 21-årige mand blev yderligere sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
Begge blev løsladt senere på natten.
Sagen vil senere blive afsluttet i retten.
– rl