Politiet modtog natten til onsdag en anmeldelse om tre unge drenge, der smed skilte og kegler fra et vejarbejde ud på Frederiksværkvej i Hundested.
Anmeldelsen kom omkring midnat fra en 65-årig kvinde, som oplyste, at de tre drenge, der blev anslået til at være mellem 14 og 17 år, havde kastet skilte og kegler ud på vejen i omkring 20 minutter.
Kvinden fortalte desuden, at hun havde hørt, at de unge var begyndt at smadre ting på Vibehus Station.




