25. november 2024

47-årig mand fik flænge i nakken da han ramte fliserne

Helsingør: Tirsdag aften kort efter kl. 22 fik politiet en anmeldelse om slagsmål i Bjergegade ud for nr. 7.

En politipatrulje, der blev sendt til stedet, fandt en 47-årig mand fra Helsingør, blødende fra en flænge i nakken.

Manden havde mødt en gruppe på omkring fire unge mænd i alderen 18-22 år, som pludselig og uden anledning indledt på håndgemæng med manden.

Den 47-årig, der var lidt påvirket af spiritus, kunne huske at han blev skubbet omkuld og slog baghovedet ned i fliserne.

De unge mænd løb væk fra stedet.

Et vidne kunne oplyse, at gerningsmændene talte svensk, ligesom vidnet mente, at den ene af de unge havde et knojern.

Den 47-årige blev kørt på skadestuen, men ønskede ikke på det tidspunkt at anmelde noget.

– po