Unge biltyve anholdt på Sydsjælland

Haslev: To unge mænd blev natten til mandag anholdt og sigtet for blandt andet biltyveri.

Klokken 03.40 mandag morgen standsede politiet en Ford Escort på Vængevej i Skuderløse ved Haslev.

Bilens fører, en 17-årig mand mand fra Næstved kunne – af gode grunde – ikke vise noget kørekort. Bilen bar spor efter at være blevet brækket op og tændingslåsen var brudt op. Da den 17-årige også virkede påvirket af hash blev han anholdt og sigtet for biltyveri, kørsel uden førrerret og kørsel i påvirket tilstand.

Men i bilen var en 16-årig dreng fra Næstved. Han blev også anholdt og sigtet for biltyveri. Under visitationen på politistationen i Næstved fandt betjentene 0,6 gram hash på ham. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.