Politiet søger vidner til en voldsepisode som fandt sted kort før klokken to nytårsnat ved busterminalen ved Solrød Center.
Her blev den 19-årige udsat for vold, da han sammen med tre kammerater havde befundet sig ved busterminalen. De havde mødt en gruppe på fire andre unge, og der var opstået en uoverensstemmelse, der endte med, at den 19-årige havde fået flere knytnæveslag på siden af hovedet.
Voldsepisoden blev anmeldt til politiet torsdag kl. 20.02, og nu hører politiet gerne fra vidner til episoden.




