10. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner til et voldeligt overfald på en 18-årig kvinde ved Ringsted Station i sidste måned.

Overfaldet skete mandag d. 27. juni kl. ca. 23.00 på p-pladsen mellem buscentralen ved Ringsted station, Jernbanevej og Dagmarskolen, Vestervej.

Den 18-årige kvinde ankom med toget fra Roskilde til Ringsted station ca. kl. 22.45. Sammen med en ven gik hun til P-området umiddelbart øst for Dagmarskolen for at lede efter vennens farmors bil, idet vennen skulle hentes der og køres hjem. Efter vennen var kørt gik forurettede tilbage mod busserne, idet hun skulle videre med bus.

To mænd kom fra Dagmar skolens område og antastede forurettede. Der opstod en verbal konfrontation, som endte med, at forurettede blev overfaldet med knytnæveslag i ansigtet og knæ spark i brystet. Hun blev trukket til jorden, hvor hun fik flere spark. Det lykkedes hende at løbe fra stedet.

Forurettede beskrives som:

Kvinde, 18 år, dansk af udseende, langt lyst hår og blå øjne.

De to gerningsmænd beskrives som:

Mand, arabisk af udseende, 18-25 år, spinkel af bygning, 175-178 cm. høj, mørkt hår, iført sort dynejakke (hætte trukket op) – muligvis hættetrøje under, mørke bukser og mørke Nike Airmax sko.

Mand, arabisk af udseende, 18-25 år, alm. af bygn., 180-185 cm. høj, mørkt hår, sort hår, kort skæg eller skægstubbe, iført mørkt tøj med hætte (hætte trukket op).

Politiet har efterforsket sagen, men mangler vidner til forholdet, og derfor efterlyser politiet vidner, der kan hjælpe med dette.

Oplysninger om sagen kan gives til politiet på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.