20. april 2024

Gæster i Zoologisk Have kigger på elefanter. Foto: Frank Rønsholt

Den unge hanelefant Plaisak er død af herpesvirus efter kort tids sygdom, hvor den havde fået intensiv behandling.

Det meddeler Zoologisk Have i København.

Plasiak døde fredag.

-Obduktionen og de indledende laboratorieprøver viser desværre, at der er tale om den frygtede elefantherpes EEHV, som er ansvarlig for rigtig mange dødsfald hos unge elefanter, skriver Zoo på Facebook og tilføjer:

-Cirka halvdelen af alle elefantunger i fangenskab dør af elefantherpes inden for deres første 8-10 leveår. Også i naturen er problemet stigende – sandsynligvis, fordi der bliver færre og færre vilde elefanter, og de på den måde ikke mødes og smitter hinanden ofte nok til at udvikle antistoffer.

Aggressiv sygdom

Elefanherpes er en kompleks og aggressiv sygdom, og man er, på trods af massiv international forskning på området, langt fra målet om en effektiv behandling. Københavns Zoo her deltaget i forskningsarbejdet siden 2005 og der er håb om, at man på sigt vil kunne udvikle en vaccine.

Plaisak blev født i Zoologisk Have i København i 2017.

:NB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.