24. november 2024

Vordingborg: Tyve stjal i nat et pengeskab fra Super Spar på Blangslevvej i Blangslev ved Vordingborg.

Klokken 01.50 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i supermarkedet. Da politiet kom frem til stedet, kunne betjentene konstatere, at forretningens pengeskab manglede.

Pengeskabet var blevet trukket ud gennem butikkens væg ved hjælp af kæder og en firehjulstrækker. Indbrudstyvene havde derefter slæbt pengeskabet efter bilen over en lang strækning, inden de havde omlæsset det i bilen.

Der var et større pengebeløb i pengeskabet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som gerne hører fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.