24. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Alfa og omega for, at slippe afsted med et tyveri er, at man ikke efterlader sig spor. Det måtte en 21-årig mand lære på “den hårde måde”.

På et tidpunkt mellem onsdag klokken 19.00 og torsdag klokken 6.45 blev der begået et tyveri fra en byggeplads på Industriparken i Nykøbing F. Tyven havde brækket tre værktøjskasser op og stjålet forskelligt el-værktøj.

Da politiet torsdag morgen ankom for at lave en gerningsstedsundersøgelse, fandt betjentene et kreditkort, som ikke tilhørte nogen af de håndværkere, der arbejdede på stedet. Det gjorde det nemt for betjentene, og ved 14-tiden fandt politiet så frem til den mand, som kreditkortet tilhørte – en 21-årig mand. Han blev anholdt på sin adresse i Nykøbing F., og da politibetjentene undersøgte hans bil, fandt de en oplader, som var mærket på samme måde som det værktøj, der blev stjålet på byggepladsen.
Den 21-årige blev sigtet for tyveri og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F. Efter endt afhøring blev han løsladt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.