7. december 2024

Foto: Signout/Mapillary <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.en">(CC BY-SA 4.0)</a>

Trafikanter må væbne sig med tålmodighed, når Vejdirektoratet på fredag går i gang med en større indvendig renovering af Frederikssundsvejstunnelen.

Den gamle tunnel er bygget i beton af varierende kvalitet, og det har nu ført til vandindtrængningsskader på de lodrette slidsevægge, der ikke er fugtisolerede.

Det er et omfattende stykke arbejde at reparere hele den indvendige betonkonstruktion i så stor en tunnel.

Vejdirektoratet oplyser, at arbejdet bliver udført bag afspærring og vil primært finde sted i dagtimerne.

Trafikale ændringer

Renoveringsarbejdet får også betydning for trafikken. Der vil om dagen være to smalle kørespor igennem tunellen og om natten vil tunnelen lejlighedsvist blive totalspærret i tidsrummet kl. 23.00-5.00. Når dette er tilfældet, vil trafikanterne blive ledt op ad parallelgaderne.

Desuden vil der i perioder være indskrænkninger til kun et spor farbart i tunnelen inden for tidsrummet lørdag aften til mandag morgen.

Vejdirektoratet forventer, at renoveringsarbejdet er afsluttet i april 2025.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.