19. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Onsdag aften var en 81-årig kvinde udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på på Arnskovsvej i Slagelse.

Her bankede en ukendt kvinde på kl. 19.20. Da kvinden kom ind i lejligheden, gennede hun venligt den 81-årige ud i køkkenet med en noget uklar forklaring om noget gasudslip og vandskade i opgangen, mens hun pillede ved komfur og køkkenskuffer.

Herefter forsvandt kvinden, men et vidne har fortalt til politiet, at to andre personer sneg sig ind i lejligheden bagefter, og her lykkedes det dem at stjæle et kontant beløb fra den 81-åriges taske.

Den fremmede kvinde beskrives som ca. 25 år gammel, brun i huden og med sort hår, hun talte dansk med accent og havde mørkt tøj på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om tricktyveriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.