En 94-årig mand blev tirsdag eftermiddag udsat for tricktyveri, da han ville handle i Rema 1000 på Rådhus Allé i Ølstykke.
Da den 94-årige ville hente en indkøbsvogn, kom en engelsktalende mand hen til ham og spurgte, hvad indkøbsvognen kostede. Da den 94-årige havde hjulpet den engelsktalende mand og vendte sig rundt for at fortsætte, opdagede han, at en anden mand stod meget tæt på ham.
Det gik efterfølgende op for den 94-årige, at han var blevet frastjålet sin pung og nøgler.