23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

En fingerfærdig tricktyv slog onsdag aften til mod to kvinder på en restaurant i Slagelse.

De to kvinder sad ved et bord på en en restaurant på Bredahlsgade, da en mand kom over til dem og spurgte, om de havde noget at skrive med. Imens hans spurgte, lagde han et stykke papir på deres bord hen over en af deres mobiltelefoner. Da de svarede nej til det med skriveredskabet, gik manden hurtigt igen.

Kort efter opdagede den ene kvinde, at hendes telefon var blevet stjålet, men manden var på dette tidspunkt ude af syne.

Manden beskrives som ikke etnisk af dansker, 45-50 år, 185-190 cm høj, kraftig af bygning, brun hud, kronraget, talte dansk med accent og var iført mørkeblå polotrøje og mørke bukser.

Politiet hører gerne fra vidner. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.