16. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tre teenagere er blevet varetægtsfængslet i en sag om kvalificeret vold og frihedsberøvelse.

Det bekræfter vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De tre unge opsøgte fredag aften en 16-årig dreng, som de mistænkte for voldtægt. Den 16-årige blev tvunget ind i en bil og kørt væk til et sted, hvor han blev udsat for vold. Han blev efterfølgende behandlet på hospitalet.

De tre unge, der er mellem 16 og 19 år gamle, blev anholdt natten til i dag og senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, sigtet for kvalificeret vold og frihedsberøvelse. Retten valgte at varetægtsfængsle de tre unge fyre frem til den 20. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.