Farum: Ved halvet-tiden i nat opdagede en af politiets hundepatruljer, at der var ild i aviscontainere på P-pladsen ved Farum Station.
Betjentene så tre personer, som forsøgte at stikke af fra stedet. Men sammen med hundene kunne betjentene kort efter anholde tre drenge på 15 og 16 år, som forsøgte at gemme sig.
Alle tre drenge blev sigtet for ildspåsættelsen og overgivet til deres forældre.
Ilden blev slukket af brandvæsnet.
– rl