16. april 2024
gray scale of railway

Arkivfoto: Justin Lawson / <a href="https://www.pexels.com/photo/gray-scale-of-railway-3668481/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Onsdag eftermiddag ved 17.30-tiden måtte et tog bremse kraftigt op, da en teenagedreng krydsede et jernbanespor på Mørkøv Station, lige netop som toget var startet for at køre mod Kalundborg.

Teenagedrengen blev ikke ramt og løb over til en anden perron, hvor han løb ind i et tog mod København.

En DSB-medarbejder anmeldte episoden til politiet kl. 18.14 og havde i mellemtiden erfaret, at teenagedrengen var flygtet fra toget mod København på Regstrup station, da han skulle give personlige oplysninger til brug for en kontrolafgift, idet teenagedrengen ikke havde nogen billet.

Trods tidsforløbet kørte politiet til Regstrup-området for at lede efter teenagedrengen, der var iført et rødligt joggingsæt og i øvrigt medbragte en rygsæk. Det lykkedes dog ikke politiet finde teenagedrengen, som kunne mistænkes for overtrædelse af jernbaneloven på Mørkøv station i forbindelse med den livsfarlige krydsning af jernbanesporet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.