To unge varetægtsfængslet efter røveri i Næstved

To unge drenge på 15 og 16 år er blevet varetægtsfængslet, sigtet for røveri i Næstved.

En 25-årig mand fra København blev lørdag aften udsat for røveri i Jernbanegade, hvor flere mænd henvendte sig til ham og bad om penge.

Ifølge politiet truede en af mændene ham med en stor kniv, hvorefter han udleverede kontanter.

På baggrund af signalementer anholdt politiet en 16-årig dreng klokken 0.10 og kort efter en 15-årig dreng et andet sted i Næstved centrum.

Begge blev sigtet for røveri og fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor de blev varetægtsfængslet frem til den 8. juli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.