Greve: Politiet blev ved 23-tiden i aftes kaldt ud til Klyngen ved Hundige Skole, hvor en personbil kørte race på stier og græsplæner i området.
Politiet fandt bilen med to unge mænd på 16 og 18 år fra Greve.
Bilen var noget ramponeret med skader, som måske stammede fra påkørsler.
Begge mænd blev anholdt og det viste sig at bilen var stjålet.
Begge unge mænd blev løsladt efter endt afhøring. De er sigtet for brugstyveri, og politiet skal nu undersøge området nærmere for at se, hvilke skader de unge har lavet ved deres kørsel.