28. marts 2024
left fist

Foto: NEOSiAM 2021 / <a href="https://www.pexels.com/photo/left-fist-635356/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

To unge mænd er blevet sigtet for et voldeligt overfald på en 28-årig mand på Store Heddinge Station den 1. august i år.

Politiet anholdt en 18-årig mand fredag morgen som mistænkes for overfaldet på den 28-årige sammen med en 17-årig mand.

I løbet af formiddagen mødte den 17-årige frivilligt op til afhøring i sagen sammen med sin værge på Køe Politistation.

De to unge mænd er nu begge sigtet for grov vold, ved at have slået den 28-årige mand i hovedet med en flaske og sparket til manden, så han faldt på perronen. Den 28-årige fik skadestuebehandling efter overfaldet, men kom ikke alvorligt til skade.

Begge de sigtede var desuden mistænkt for vold mod en 17-årig mand, der blev overfaldet på Store Heddinge station i juni måned. Her blev det 17-årige offer slået i hovedet med et knytnæveslag, så han brækkede næsen. 

De to unge mænd afgav forklaring, hvor de begge erkendte sigtelserne for vold.

De to er ikke tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, og anklagemyndigheden fandt ikke grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Politiet efterforsker fortsat sagen, for at belyse alle omstændigheder, men de kan begge forvente at høre mere, når der senere kommer et retsligt efterspil.

Både de sigtede og de forurettede i sagerne kommer fra Stevns Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.