Korsør: En 14-årig og en 16-årig knægt, begge fra Slagelse, blev kort før klokken et i natonsdag anholdt og sigtet for indbrud.
Et vidne havde alarmeret politiet, efter de to unge var set på taget af Spar på Fasanhaven i Korsør, hvor de var på vej ned i butikken gennem et ovenlysvindue.
De forsøgte at stikke af gennem en baggård, men blev standset af betjentene.
De to blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder. De blev begge løsladt omkring klokken 6.30.