Svebølle: To spritbilister blev i aftes taget af politiet ved det samme færdselsuheld.
Omkring kl. 21.30 kørte en 40-årig mand ad Højbjergvej i Svebølle ved Kalundborg, da han mistede herredømmet over sin bil. Den 40-årige kørte af vejen og bilen væltede.
Det viste sig, at den 40-årige var påvirket af spiritus og han blev fik derfor udtaget en blodprøve.
Et vidne til uheldet – en 28-årig mand – var kørende i en anden bil, da han så uheldet. Det viste sig, at den 28-årige også var påvirket af spiritus, så han måtte også aflevere en blodprøve.