3. maj 2024

Foto: Rolf Larsen

Uenighed om en parkeret bil endte med, at to mænd blev anholdt og sigtet for vold.

Episoden fandt sted onsdag eftermiddag kort før klokken 15.30 på Rødbyvej i Nakskov.

Her havde en 34-årig mand parkeret sin bil, hvilket gav anledning til, at en beboer – en 58-årig mand – påtalte parkeringen. Det kom til noget skubberi, hvor den 58-årige blev væltet omkuld, mens den 34-årige fik nogle kradsemærker.

Stridshanerne blev anholdt og taget med til politistationen i Nakskov, hvor de forklarede sig.

De blev begge løsladt igen onsdag aften, men er fortsat sigtet for vold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.